Steve Grand i All I Want For Christmas Is You
Der er dobbelt-op fra Steve Grand men også skønne julesange fra queer kunstnere som Girl In Red, Wrabel, Darin og Limahl hvis man i år trænger til at forny juleplaylisten så det hele ikke bare går op i 80’erklassikerne Thank God It’s Christmas med Queen og Last Christmas med Wham på repeat.
MUSIK FEATURE af Michael Andersen
1. Den pæne amerikanske sanger STEVE GRAND udgav for seks år siden et cover af Mariah Careys moderne jule-klassiker All I Want For Christmas Is You fra 1994 med en ledsagende musikvideo hvor han drømte om dejlig homo-romantik med en lækker mand til juletid. Det kunne bøsserne lide for videoen har siden sneget sig over 2,6 millioner visninger på YouTube. Se den selv (igen) lige her:
2. Den lesbiske GIRL IN RED fra Norge er vældigt populær med millioner af visninger af hendes største hits på YouTube. Hendes julesingle Two Queens In A King Sized Bed har en ganske smuk melodi, men teksten er sådan lidt creepy. Hun synger om ikke at have meget at give sin elskede i julegave udover sin tid og at hun vil pakke den ind i sin hud. MEGET romantisk, ha, ha. Lyt selv med i den stemningsfulde video på YouTube lige her:
3. I 2020 fulgte STEVE GRAND succesen med sin All I Want For Christmas-video op med et cover af Bing Crosby’s I’ll Be Home For Christmas fra 1943. Steve Grand drømmer i musikvideoen stadig om den samme lækre mand som i All I Want For Christmas-videoen. Nu er han dog Steve Grands kæreste, men de er adskilte og må nøjes med at tale over telefonen når de er nøgne i sengen sammen hver for sig. Se selv de forføreriske julegodter på YouTube lige her:
4.
Den heteroseksuelle countrysanger AARON LACOMBE synger i sin
julesang Uncle Carl om en mand der springer ud som bøsse for
familien juleaften og teksten illustreres så fint i videoen hvor onkel Carl har
sin kæreste med til bords. Sangen er fra 2019 men fik først vind i sejlene i
julen 2020 hvor Aaron Lacombe fortalte Instinct Magazine at han ønskede at
skrive en anderledes julesang da han kan lide at skrive sange der gør folk lidt
ukomfortable. Teksten er inspireret af venners oplevelser og Onkel Carl spilles
af en homoseksuel skuespiller der selv kunne relatere til den søde spring-ud historie
man kan bevidne på YouTube lige her:
5. Den amerikanske sanger WRABEL udgav singlen First Winter lige i tide til julen 2018. I den oplever han sin første vinter med sin nye elskede og videoen er dejligt homo-romantisk. ”Jeg håber denne sang vil bringe håb til LGBTQ+ miljøet men også glæde til alle der tilbringer lidt ekstra tid under misteltenen i år,” proklamerede den nu 33-årige Wrabel der var opvarmning for P!nk på hendes Europa-turné i 2019. Se og hør med på First Winter på YouTube lige her:
6. Den populære svenske sanger DARIN udgav sidste år julesangen What’s Christmas Anyway som han havde skrevet sammen med Jörgen Elofsson der tidligere havde skrevet sange for Kelly Clarkson og Celine Dion. ”Jeg kan ikke udtrykke hvor meget jeg elsker jul,” fortalte Darin til 1883 magazine. ”Jeg er som et stort barn. Så jeg har altid gerne ville skrive en julesang.” What’s Christmas Anyway handler om at få sit hjerte og sine drømme knust lige op til jul og er sådan lidt bittersød. ”Den har ikke den mest opmuntrende tekst, men jeg tror mange mennesker kan relatere til den,” betroede han 1883. ”Jeg håber man vil nyde den. Ellers er der altid Mariah.”
7.
Som forsanger for Kajagoogoo og
derefter som soloartist hittede LIMAHL med sange som Too Shy og The
NeverEnding Story i 80’erne. Den nu 63-årige engelske Limahl udgav i
2012 julesangen London For Christmas. Den handlede om at opleve London ved
juletid sammen med sin elskede. Siden omskrev Limahl sangen til at være mere
bred tekstmæssigt og genudgav den i 2020 som One Wish For For Christmas.
Den fik klart flere visninger end originalen og er da også både romantisk og
juleagtig med et højdepunkt med bimlende juleklokker. Det kan man da godt komme
i julestemning af. Prøv selv på YouTube lige her:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar