Sex And The City-skaberen afslører nu hvordan det ville være gået bøsseparret i HBO-serien And Just Like That hvis Willie Garson, der spillede Stanford, ikke var død.
TV-SERIENYHED af Michael Andersen
Den
57-årige heteroseksuelle skuespiller Willie Garson, der spillede Carrie
Bradshaws bøsseven Stanford Blatch i den populære tv-serie Sex And The City,
døde af kræft sidste år. Han blev syg midt under indspilningerne til revival-serien
And Just Like That, der fik premiere på HBO kort før jul, og var således kun
med i den nye series første fire afsnit. I 4. del hed det sig at Stanford måtte
flytte til Tokyo på grund af sit arbejde.
Nu
afslører Sex And The City’s skaber, den 67-årige homoseksuelle Michael Patrick
King, i et interview med Variety hvordan det ville være gået Stanford Blatch i And
Just Like That, hvis Willie Garson ikke var død. Stanford Blatch giftede sig
med Carrie Bradshaws veninde Charlottes bøsseven Anthony Marantino spillet af
Mario Cantone i biograffilmen Sex And The City 2 fra 2010, og nu skulle
Stanford have haft en midtlivskrise.
”Stanford
havde altid en antydet karriere som manager og vi ville udforske det faktum at det
ikke var en rigtig karriere,” fortæller Michael Patrick King. ”Det skulle være
Carrie og ham der mærker skiftet. Anthony og ham ville sikkert være gået fra
hinanden alligevel. Så ville vi have beholdt begge to og alle ville være
lettede over at de var blevet skilt for det var ikke rart for nogen. Men der
var en række af virkelig sjove, flirtende, morsomme fortrolig-scener med Carrie
som jeg elskede. Den gamle, gamle, meget specifikke kemi som Carrie og Stanford
har, som er totalt baseret på det unikke ved Willie og Sarah Jessica’s fortid.”
Både
Stanford Blatch og Anthony Marantino er dog blevet kritiseret for at være
fornærmende mod bøsser, selvom karaktererne er skabt af – og målrettet mod –
bøsser. De er aseksuelle ”hjælpere” hvis roller har været at levere gode råd om
forhold til deres heteroseksuelle veninder. At de giftede sig ved et camp ”over
the top” homo-kliché bryllup skulle også være en mærkelig heterofantasi om at
når man introducerer de to eneste bøsser man kender for hinanden, så vil gnisterne
straks flyve. Nu er bøsserne i And Just Like That levninger fra
90erne i en tv-verden der siden har bevæget sig videre med mere nuancerede og
realistiske skildringer af homoseksuelle mænd. Læs hele kritikken her:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar