I The Christmas Setup med tv-premiere den 1. november fører en mor spillet af Fran Drescher sin søn sammen med en mand.
TV-FILMNYHED af Michael Andersen
De romantiske TV-julefilm
der hvert år vises på 3puls handler stort set alle sammen om det samme: En ung
kvinde fra storbyen tager hjem til sin lille fødeby for at holde jul med
familien og der møder hun kærligheden og må så vælge mellem den eller livet i
storbyen.
Hovedrollerne spilles som
regel af smukke unge mennesker som taget ud af en pornofilm og deres forældre
spilles ofte af kendte tv-skuespillere for at lokke seere til. Tv-kanalen
Lifetime har nu produceret en julefilm med LGBT-personer i hovedrollerne, The
Christmas Setup, og plottet er det samme som i heterofilmene: Hugo, en advokat
fra New York, tager med sin bedste veninde til fødebyen for at holde jul med
sin mor der splejser Hugo sammen med sin ungdomskærlighed, Patrick.
Moderen spilles af Fran
Drescher fra 90’er-komedieserien Alle Tiders Barnepige og de to unge mænd, Hugo
og Patrick, spilles af Ben Lewis fra de sidste to sæsoner af superhelt
tv-serien Arrow og hans ægtemand i den virkelige verden Blake Lee.
Ben Lewis fortalte i Good
Morning America at: “Dette er et rigtig stærkt eksempel på at homoseksuelle
mennesker ikke bare er familie-venlige - de ER din familie. De er i enhver
familie og at se homo-miljøet repræsenteret i denne type film er rigtig
betydningsfuldt.”
”LGBTQ+ publikummet vil
se dem selv repræsenteret på en autentisk måde og hvis de ikke gør det er de
meget højrøstede omkring det,” fortsatte han. ”Vi er meget spændte på at
familier ser denne film – især familier der har LGBTQ-børn eller -medlemmer af
familien, men også bare for alle. LGBTQ-mennesker er en del af samfundet og
fortjener al den respekt og anerkendelse som deres hetero modsætninger har nydt
igennem lang tid.”
The Christmas Setup får
dansk tv-premiere på 3puls mandag den 1. november kl. 21:30.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar