Komedieserien foregår i
1850 med et moderne islæt og skildrer digteren Emily Dickinsons forhold til sin
brors kone. Nu er 2. sæson på Apple TV+.
TV-SERIENYHED af Michael Andersen
Emily Dickinson var en
amerikansk digter der levede i Massachusetts i USA fra 1830 til 1886. Hun fik
dog kun udgivet tre digte i sin levetid, men efter sin død blev alle hendes
1775 digte trykt og hun anerkendes i dag som et af det engelske sprogs helt
store lyrikere. Nu er hendes liv blevet til en komedieserie på Apple TV+.
Serien udforsker begrænsningerne af samfund, køn og familie set fra den
oprørske unge digters perspektiv.
Hovedrollen i Dickinson
spilles af sangerinden Hailee Steinfeld som bl.a. er kendt for 2016-singlehittet
Starving (ft. Zedd). Emily Dickinsons mor spilles af Jane Krakowski, der blev
kendt som Ally’s sekretær Elaine i tv-serien Ally fra omkring årtusindeskiftet.
Dickinson udforsker også Emily
Dickinsons seksualitet og skildrer hendes lidenskabelige forhold til sin sviger-søster
Sue Gilbert (spillet af Ella Hunt) – et forhold som lærde har gransket igennem
mange år. ”Jeg føler helt klart et ansvar for at gøre forholdet mellem Sue og
Emily ære,” fortalte Hailee Steinfeld til Pink News. ”Jeg elsker det faktum at
dette forhold er sådan en stor del af vores serie.”
”Jeg håber at
LGBTQ-miljøet kan se det og føle sig rigtigt repræsenteret,” fortsatte hun.
”Jeg synes bare denne serie er så særlig for at berøre det og gøre det normalt
fordi det er det.”
I første sæson af Dickinson så man at hun var en tidlig feminist der ikke fulgte de traditionelle og konventionelle kønsroller i det 19. århundredes patriarkalske samfund. Nu er 2. sæson på Apple TV+ der er tilgængelig i en app på Apple-produkter som iPhone, iPad og Mac eller på tv.apple.com. Check traileren til sæson 2 på YouTube lige her:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar