Years & Years-sangeren var meget påvirket af Russell T. Davies’ tidligere serie Queer As Folk og er begejstret for at være med i den nye miniserie om bøsser.
TV-SERIENYHED af Michael Andersen
It’s A Sin følger en
gruppe venner i London under skyggen af AIDS-epidemiens rasen i 1980’erne. Olly
Alexander spiller den 18-årige Ritchie Tozer der er flyttet til London fra en
lille by for at jagte succes og berømmelse. I et interview med Gay Times fortalte
Olly Alexander at Ritchie ikke altid agerer som man kunne forvente.
”Da jeg læste
manuskriptet, var dét hvad rørte mig ved Ritchies karakter,” forklarede han. ”Jeg
var så spændt på at prøve at dykke ned i hans tanker.”
”Ritchie foretager en
masse tvivlsomme valg kunne man sige, når man ser serien. Men at spille ham var
så sjovt fordi jeg følte jeg kunne forstå hvor han kom fra. Det er virkelig
vigtigt at have en karakter som foretager tvivlsomme valg. Jeg kan virkelig
leve mig ind i Ritchie der flytter fra en lille by til London. Det gjorde jeg
selv.”
Olly Alexander fortalte i
et PR-interview at Russell T. Davies tidligere serie om bøsser, Queer As Folk,
var med til at forme hans identitet som bøsse. ”Jeg husker at være 14 år gammel
og se Queer As Folk hos min veninde – i hemmelighed, i hendes soveværelse, væk
fra forældrene,” erindrede han. ”Jeg husker at føle mig skandaliseret for jeg
havde aldrig før set mænd røre hinanden eller med deres tøj af. Det var meget
skandaløst for mig i den alder og det mærkede mig.”
”Så da jeg hørte Russell arbejdede
på en serie ville jeg bare være med. Jeg behøvede ikke høre andet. Og da jeg
læste manuskriptet og historien blev jeg så rørt.”
Manuskriptet var
fantastisk at læse,” tilføjede han til Digital Spy. ”Jeg grinte og jeg græd
meget. Det er et privilegie at hjælpe med at fortælle denne historie og jeg er
så spændt.”
Spændingen udløses lørdag
den 23. januar hvor alle fem afsnit lander på HBO Nordic. Man kan se et ”preview”
klip med Olly Alexander som Ritchie på YouTube lige her:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar