Derfor er Netflix-filmen The Prom vigtig

Jo Ellen Pellman og Ariana DeBose i The Prom

Ariana DeBose spiller pigen hvis lesbiske kæreste ikke må tage hende med til skolebal. Hun fortæller om sin egen erfaring med at danse med en pige til skolebal.

FILMNYHED af Michael Andersen

The Prom er baseret på et Broadway-show som er inspireret af en sand historie om en lesbisk teenager der ikke må tage sin kæreste med til skolebal. Parret spilles af Jo Ellen Pellman og Ariana DeBose og i filmen bliver der stablet et alternativt skolebal på benene for dem og andre LGBT-unge.

Filmen er instrueret af den kendte tv-producer Ryan Murphy der følte sig draget af historien fordi den handlede om kampen for at blive set. Han savnede sådan en film da han var ung så han ikke havde behøvet føle sig så alene i sit liv.

I et promo-interview fortalte Ariana DeBose den samme historie: ”Det er ikke så tit vi får historier om unge, smukke brune piger der identificerer sig som queer at se. Jeg kan ikke huske den sidste gang jeg så det på det store lærred, og derfor ville jeg sikre mig at jeg gjorde det rigtigt og at jeg bidrog med alt hvad jeg kunne. Jeg tror at hvis du kan se dig selv på en skærm og se at din historie betyder noget og at din historie kan have en lykkelig slutning, så har du en bedre chance for at gå ud i verden og finde den samme form for succes.”

Repræsentation betyder noget
I et interview med Gay Times fortalte Arina DeBose videre: ”Det faktum at både Jo Ellen og jeg identificerer os som LGBTQ+ forstærker bare den dybde og kemi der er mellem karaktererne. Når man har en autentisk forbindelse mellem to mennesker på film, så hjælper det historien i land. Jeg synes man rigtigt forelsker sig i disse piger fordi der er et element af os to som individer der forstår hvad det vil sige at være queer og at springe ud i tidens verden. Det er virkelig stærkt og mærkbart og det tror jeg folk vil fornemme.”

Hun tilføjede: ”Min personlige skolebal-historie er at jeg fulgtes med min bedste ven som hedder Jonathan. Han er en heteroseksuel, hvid mand. Vi dansede og den her pige jeg var lun på, kom og spurgte om jeg ville danse. Jonathan sagde: “Bare gør det!””

”Han opfordrede mig fordi han vidste jeg satte spørgsmålstegn på det tidspunkt, og så gjorde jeg det. Mens jeg dansede med hende, bemærkede jeg at folk begyndte at glo og ikke på en god måde. Jeg blev meget selvbevidst og jeg husker at være meget forfjamsket, så jeg bakkede væk fra hende. Jeg kunne ikke sige noget for jeg skammede mig for det første virkelig over at reagere sådan, men jeg kunne ikke gøre for det.”

”Hvis jeg havde haft denne film, ville det øjeblik have været meget anderledes. Det er også derfor jeg er så taknemmelig for min oplevelse med denne film for jeg fik gjort det om. I stedet for at folk så fordømmende på mig når jeg dansede med en pige prøvede jeg hvordan det var at have folk til at bifalde én og at normalisere det.”