lørdag den 24. oktober 2020

Chaz Cardigan trænger til fornyelse

Den queer rocker træder vande på sin nye EP Holograma der alt sammen lyder som noget han har udgivet før. Hans EP Vulnerabilia fra starten af året er meget bedre.

MUSIKANMELDELSE af Michael Andersen

Den 25-årige amerikanske alternative rock-sanger Chaz Cardigan har netop udgivet sin anden EP i år, Holograma, der byder på 8 nye sange inkl. singlerne Everything’s Wrong, Middle Of The Road og Room. Af en eller anden grund er den P!nk-agtige single Live A Little ikke med selvom den efter denne anmelders mening er bedre end Chaz Cardigans tre andre singler fra sensommeren som kom med på EP’en.

Chaz Cardigan begejstrede i foråret med EP’en Vulnerabilia med hit-singlen Not OK! og de sublime ballader Tightrope og Passinthru, så det er lidt skuffende at den nye EP Holograma ikke byder på noget af samme kaliber.

Åbningsnummeret Everything’s Wrong kører både tekstmæssigt og musikalsk i samme rille som Not OK! og singlen S.O.S. fra april, og man fornemmer under hele EP’en at den er lavet i isolation under Corona-krisen uden at Chaz Cardigan har oplevet noget nyt at skrive om. I stedet tages vi med tilbage på minder fra da han var teenager i sange som Losing Touch og Room, men det er tekstmæssigt for navlebeskuende til at have bred appel.

Et af de numre der sådan næsten formår at skille sig ud på EP’en er Change Your Mind der handler om uopnåelig kærlighed, men så får man sådan lyst til at fortælle Chaz Cardigan hvad Madonna så klogt har sagt: ”If you have to ask for something more than once or twice it wasn’t yours to begin with.”

Chaz Cardigan må ud at finde ny inspiration og med egne ord Live A Little som du kan se en sangtekstvideo til på YouTube lige her:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar