onsdag den 29. april 2020

Jim Parsons om nøgenhed i Netflix-serien Hollywood


Skuespilleren fra Big Bang Theory fandt mængden af nøgenhed i Ryan Murphys nye serie med premiere 1. maj ”chokerende.”

TV-SERIENYHED af Michael Andersen

Den syv episoder lange serie Hollywood foregår i 1940erne og skildrer blandt andet den unge og håbefulde skuespiller Rock Hudsons vej til berømmelse. Den homoseksuelle Rock Hudson var i skabet dengang, men Jim Parsons der spiller hans agent, har netop fortalt Ellen DeGeneres at “cirka halvvejs igennem begynder fakta at blive til fantasi og det er i virkeligheden en serie om nogle ”hvad nu hvis…” – hvad hvis forskellige beslutninger blev truffet? Jeg vil ikke afsløre for meget, men det handler om valg der ikke blev taget dengang på grund af hudfarve og seksualitet og sådanne ting.”

47-årige Jim Parsons er selv er åbent bøsse og giftede sig med en mand i 2017. Han fortalte Ellen at han har set lidt af hvert i homo-klubber, men optagelserne til en scene ved en swimmingpool under en fest fik ham alligevel til at føle sig ”virkelig akavet og chokeret” på grund af en masse nøgne statister. ”Jeg har aldrig set så mange nøgne mennesker på en gang,” røbede han.

Manden bag serien, producer og forfatter Ryan Murphy, er da også kendt for at rykke ved folks grænser i tidligere serier som Glee, American Horror Story, Pose og 9-1-1: Lone Star, så Hollywood vil selvfølgelig også byde på sine kontroverser. Jim Parsons indrømmede da også at til sidst opgav han at lade være med at kigge på de nøgne statister. ”Der var ikke en eneste dårligt udseende i bunken,” fortalte han Ellen.

Der er et hurtigt glip af swimmingpool-scenen i traileren til Hollywood som kan ses på YouTube lige her:


Ingen kommentarer:

Send en kommentar