Jonathan Bailey |
Den 36-årige Fellow Travelers-stjerne spiller Charlies kendis-crush i 3. sæson af den populære Netflix-serie.
TV-SERIENYHED af Michael Andersen
Man kan godt forstå at den
unge Charlie har et crush på forfatteren Jack Maddox når han spilles af Jonathan
Bailey der blev kendt for sin medvirken i Netflix-serien Bridgerton, for han ER
da også bare pæn. Og så skader det jo ikke at han også er bøsse i den virkelige
verden, så man bedre kan drømme og fantasere om ham.
Jonathan Baileys rolle i 3.
sæson af Heartstopper er dog kun en gæsterolle, og hvis hans medvirken kan
lokke flere seere til, er det da også bare godt. Hvor første sæson bød på klassisk
ungdomsromantik komplet med lykkelig slutning, så var 2. sæson lidt mere
vaklende, for hvad skal man så finde på, når de elskende HAR fået hinanden? Ja,
så opfindes der typisk problemer som de elskende må overvinde. Om Charlies
crush på Jack Maddox bliver et problem for hans forhold til Nick, må man dog
vente med at finde ud til den nye sæson får premiere, og det sker først til
oktober. Der er jo længe til.
Men så kan man også glæde sig
til at se den 42-årige Hayley Atwell gæsteoptræde som Nicks tante Diane der
tager ham med på sommerferie til Menorca og giver ham hårde råd om sit forhold
til Charlie. Hayley Atwell blev kendt for sin rolle som Captain Americas
kæreste i diverse Marvel-superheltefilm. Så er der også lidt øjegodt til dem
der kan lide kvinder.
Truslerne mod Charlie og Nicks
romance hober sig altså op. Nyd selv hvad Nick må udkonkurrere i en ny YouTube-teaser
lige her:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar