Scott Hoying - nu er han afsat, drenge |
Scott Hoying har lavet en bryllupsmusikvideo, Janelle Monáe holder stadig sommer om poolen og Keiynan Lonsdale er den homoseksuelle superhelt verden har brug for. Der er også nye gode sange fra David Archuleta, May-A, L Devine og Chaz Cardigan.
MUSIKNYHEDER af Michael Andersen
Queer hitparade præsenterer hver måned de bedste musikvideoer fra de efterhånden mange LGBTQ-kunstnere der stormer frem så interesserede altid kan føle sig ajour med de queer stemmer i musikkens verden. Her er syv spændende videoer der er udkommet på YouTube i den forgangne måneds tid – lige til at nyde over en kop eftermiddagskaffe eller aftente.
David Archuleta |
1. Den 37-årige queer amerikaner JANELLE MONÁE er aktuel med singlen Water Slide fra deres seneste album The Age of Pleasure, og de fortalte til Associated Press at, ”jeg ville skabe et soundtrack til vores livsstil. Jeg synes dette album, lige som alle mine albums, reflekterer præcis hvem jeg er på det tidspunkt.” De tilføjer at de har for travlt til at tage sig af online had. ”Jeg har en masse ting der holder mig travlt beskæftiget. Jeg øver mig på guitar. Jeg har den bedste sex i mit liv. Jeg er glad.” Videoen til Waterslide fortsætter da også i samme dur som sidste video til Lipstick Lover med en masse så godt som nøgne kvinder der har det herligt om poolen i sommervarmen. Se selv på YouTube lige her:
2. 31-årige SCOTT HOYING fra den amerikanske á capella-gruppe Pentatonix er aktuel med sin første solo-EP der har fået titlen Parallel. Han fortalte til Pride at den er et kærlighedsbrev til hans mand Mark Manio. De to giftede sig for nylig og med den nye musikvideo til den gribende ballade Four fra EP’en, er der da også tale om en gedigen bryllupsvideo. Man kan selv lade sig gribe af al homo-romantikken deri på YouTube lige her:
3. Den 32-årige DAVID ARCHULETA blev kendt da han som 16-årig i 2007 deltog i tv-sangkonkurrencen American Idol. Han har boet i Nashville siden 2015 og udmeldte i juni 2021 at han er LGBTQ’er, men var usikker på sin egen seksualitet. Han havde nemlig været forlovet med kvinder flere gange og troede på Gud. I november sidste år meddelte han dog at han havde forladt sin kirke og datet mænd siden sit udspring. Nu er han aktuel med singlen I’m Yours og kan nydes i en video dertil på YouTube lige her:
4. Den 21-årige australske MAY-A har udgivet en ny single fra sin kommende syv-numres EP Analysis Paralysis der forventes at udkomme den 1. september. Singlen hedder Something Familiar og hun præsenterede den selv således: ”Denne sang (…) fortsætter temaet med at være afhængig af nogen som man ikke rigtigt er i stand til at løsrive sig fra. Den triste familiaritet af en person, deres hus og deres lunger, lige meget hvor lang tid man tilbringer væk fra dem. Alt føles som om det rækker tilbage til den tid I var sammen når man ser dem igen.” Se og hør selv den lesbiske sangerindes fængende sang på YouTube lige her:
5. 26-årige engelske L DEVINE er aktuel med singlen Miscommunikaty som hun selv præsenterede således: ”For mig handler Miscommunikaty om at føle sig afbrudt i en overforbundet verden. Der er så mange måder at kommunikere på og alligevel føler jeg sjældent at jeg oprigtigt kommunikerer hvem jeg er og hvordan jeg har det.” Hun mener samtidigt at hendes nye musik er ment til at blive hørt live, men den lesbiske stjerne har endnu aldrig givet koncert i Danmark. Så kan man trøste sig med videoen til Miscommunikaty på YouTube lige her:
6. 31-årige australske KEIYNAN LONSDALE har nu lavet en musikvideo til sin sang Gay Street Fighter fra albummet Rainbow Boy der udkom i 2020. ”Det tog kun tre år, men han er lige til tiden,” sagde Keiynan Lonsdale om videoen. I sangen starter han med at proklamere at Gay Street Fighter er helten for alle der har følt de ikke kunne være både dem selv og helten også – det er deres tid nu. Det er homofobi der forvandler ham til Gay Street Fighter. Han kæmper for holdningerne ”at elske er ikke forkert” og ”alle er bare lidt gay.” Se og hør selv det gode budskab på You Tube lige her:
7. 28-årige amerikanske CHAZ
CARDIGAN er mest kendt for sin 3 år gamle sang As I’ll Ever Be fra
soundtracket til Netflix-filmen To All The Boys: P.S. I Still Love You. Nu er
han aktuel med en video til sin spritnye single Rashomon, der handler om
en heteroseksuel roommate som han elskede som en bror. Og så kiggede han
igennem fingre med at roomien scorede andre piger selvom han havde en kæreste. Se og hør selv med i videoen på YouTube
lige her:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar