Musikvideoen til singlen Rush emmer af sex og fest, men det unge popidol har også mærket berømmelsens bagside.
MUSIKNYHED af Michael Andersen
Det er et nyt album på vej fra
Troye Sivan, hans første siden Bloom for fem år siden. Siden dengang er han
blevet single i 2019 efter et forhold med modellen Jacob Bixenman og har boet i
Australien under Corona-epidemien. Han udgav EP’en In A Dream i 2020 om
kærestesorgerne og efter nedlukningerne ophørte, begyndte han at gå mere i byen
end nogen sinde før. Han havde de flygtige forbindelser som et langvarigt
forhold sædvanligvis udelukker en fra, ”om det så var et engangsknald, eller
nogen man mødte i 10 minutter på en klub eller nogen man ender med at date for
et par uger.” Det afslørede den nu 28-årige sanger i et nyligt interview med
GQ.
”Jeg begyndte at falde for
nogen og indså jeg ikke var følelsesmæssigt død,” sagde han videre. ”Jeg kom
fra sådan et seriøst forhold og satte ikke meget værdi på andre former for
intimitet. Så, over tid indså jeg at jeg bare elsker mennesker, og jeg elsker
miljøer og sex. Jeg elsker virkelig at feste.”
Troye Sivan er med i den nye,
kontroversielle HBO-serie The Idol, og for nylig delte han en hudsulten TikTok
video af K-Pop stjernen Hyunjin hvilket gav ham en masse online fans på nakken:
”Jeg fik bare skøre, skøre beskeder i et par dage. Dødstrusler, homofobiske
ting. Men jeg har været på internettet længe nok til at vide at alt er ok.”
Og i den virkelige verden har han oplevet større bekymringer der fik online had til at blegne. ”Jeg har helt bestemt haft min del af rigtige stalkere og sådanne ting,” afslørede han. ”Og ved du hvad der er virkelig underligt? De er alle sammen meget ældre, ikke unge mennesker. Sådan i 60erne. Man kan mærke det med det samme, forskellen på nogen der er en støttende lytter af ens musik der bare vil sige hej, og nogen der vil dukke op ved ens hjem.”
Ny musikvideo giver Rush
For to år siden udgav Troye
Sivan singlen Angel Baby som første single fra sit kommende tredje album. Nu er
der imidlertid gået så lang tid at den sang næppe kommer med på albummet. Hvad
der er skyld i at det tredje album først kommer to år senere, vides ikke, men
nu hedder det sig at den dugfriske single Rush er første udspil fra albummet
der kommer til at hedde Something To Give Each Other og forventes den 13.
oktober.
Rush handler om Troyes
klubnætter på Smith Street i Melbourne. ”Det er helt bestemt den mest dansevenlige,
den mest ligefremme klubsang, inspireret af alle de erfaringer jeg har haft
gennem de sidste to og et halvt år,” sagde han til GQ. Den handler om ”bare at
være med mennesker og at føle sig forbundet, at bevæge sig som ét væsen og føle
sig hed og svedig og sexet og håbefuld.”
Sangtitlen Rush er også
inspireret af det mest populære Poppers-mærke der har samme navn. ”Dette føles
som, lige ud af porten, den måde jeg gerne vil introducere mennesker til denne
fase af mit liv på,” fortalte Troye Sivan til GQ. ”At slå folk i ansigtet med
dette til at starte med – det føltes bare som en sjov måde til lige som at
sparke tingene i gang efter al den tid.”
Musikvideoen til Rush er da
også fyldt med unge fyre der fester i mere eller mindre afklædt tilstand og
Troye Sivan der kysser med en fyr på bøssediskoteket. Se selv den hedonistiske
video på YouTube lige her:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar