lørdag den 7. januar 2023

Stjerne fra Netflix-serie springer ud som bøsse

Will og Mike i Stranger Things

Noah Schnapp der spiller Will med et crush på Mike i den populære serie om teens midt iblandt overnaturlige fænomener er nu sprunget ud som bøsse.

TV-SERIENYHED af Michael Andersen

Den nu 18-årige Noah Schnapp har siden 2016 medvirket i Netflix-serien Stranger Things om teenagere der oplever overnaturlige ting. Han spiller Will Buyers der hellere bare vil spille Dungeons & Dragons i kælderen med vennen Mike Wheeler spillet af Finn Wolfhard end være sammen med veninden Eleven spillet af Millie Bobby Brown.

Fjerde sæson af Stranger Things udkom på Netflix i 2022 og uden at røbe for meget fulgte man deri bl.a. Wills udvikling og selverkendelse af nok at være bøsse. Nu følger Noah Schnapp der spiller Will så efter i den virkelige verden. Fredag den 6. januar delte han en Tik Tik-video hvor han skrev: ”Da jeg endelig fortalte mine venner og familie at jeg er bøsse efter at have været bange i skabet i 18 år og alt de sagde var ’vi ved det’.”

”Jeg tror jeg er mere lig Will end jeg troede,” fortsatte han. Sidste år fortalte han til Variety at Wills seksualitet har været antydet siden første sæson og at Will ”elsker sin bedste ven og ved ikke hvordan han skal fortælle ham det.” Han fortalte også at han gerne vil lave en udspringsscene. Om han kommer til det må man vente på femte og sidste sæson af Stranger Things på at finde ud af. Optagelserne starter senere i år, og der er endnu ikke nogen premieredato. Men se traileren til 4. sæson på YouTube lige her:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar