TV-SERIENYHED af Michael Andersen
Jeffrey Dahmer var en
bestialsk seriemorder, nekrofil og kannibal der myrdede 17 overvejende sorte fyre
og mænd fra 14 til 36 år mellem 1978 og 1991 hvor hovedparten af mordene fandt
sted mellem 1987 og 1991 i Milwaukee i Wisconsin, USA.
Den nye tv-serie om Jeffrey
Dahmer er på ti afsnit. Den vil fortælle historien fra hans ofres synsvinkel og
udforske den inkompetence iblandt politiet der bevirkede at Dahmer først blev
anholdt i 1991 efter at have undsluppet anholdelse ti gange inden det lykkedes for
hans sidste offer at flygte. Derefter blev Dahmer selv myrdet som 34-årig i
1994 da en medfange læste om hans ugerninger og efterfølgende bankede ham ihjel
i fængslet.
Den homoseksuelle tv-producer
Ryan Murphy, der skabte tv-succeser som Glee og American Horror Story og stod
bag Netflix-serierne Hollywood, Ratched og Halston, har produceret miniserien
om Dahmer. Han har også tidligere været med til at lave tv-serien American
Crime Story: The Assassination Of Gianni Versace om en anden homoseksuel
seriemorder, Andrew Cunanan.
Titelrollen som Jeffrey Dahmer
spilles af den 34-årige heteroseksuelle skuespiller Evan Peters der blev kendt
som Quicksilver i det sidste par X-Men film. Han har tidligere spillet bøsseroller
i diverse American Horror Story-sæsoner. Skuespilleren Richard Jenkins spiller Dahmers
far og 80’er-stjernen Molly Ringwald er også på rollelisten.
Allerede i traileren, der
kan ses på YouTube lige her, fremgår det at man skal have stærke nerver for at
se horror-serien der får premiere på Netflix onsdag den 21. september:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar