Fuck Infernal – queer musik til queer pride, tak. Og det fik man så lørdag aften på Pride Square da Sander Sanchez gav en herlig energisk optræden.
MUSIKANMELDELSE af Michael Andersen
25-årige
Sander Sanchez gjorde sig første gang bemærket da han i 2020 som åbent homoseksuel
optrådte med sangen Screens til Dansk Melodi Grand Prix. Han havde ikke selv
skrevet sangen som dog fik en andenplads, men han fik året efter en invitation
til at komme med som deltager i et gay dating-show på Kanal 4 inspireret af Bachelor.
Det hed Prince Charming og under denne tv-eksponering udgav han sin egentlige
debutsingle Soldier med en fin video på YouTube.
Den
halvt danske, halvt indianske sanger fortalte om sin deltagelse i Prince
Charming til B.T.: ”Jeg gik derind med et åbent sind. Det er ikke fordi jeg
føler jeg mangler en kæreste, men det kunne da være man mødte en man klikkede
med” – og her tænkte han ikke nødvendigvis på ham der var Prince Charming. Der
var 12 single bøsser i huset og ”jeg kom ind i programmet lidt senere og der
havde nogle af dem allerede kysset på kryds og tværs.”
Sander
Sanchez er da også selv lidt af en (pop)prins. Han kan skrive sange, synge og
danse og hans video til singlen Feel The Love der udkom på YouTube i foråret,
tydede da på et spirende talent der klart er værd at følge. Da han åbnede
Copenhagen Pride 2022 lørdag den 13. august serverede en DJ musikken, mens
Sander Sanchez leverede et energisk show hvor han indfølt sang alle sine
singleudgivelser. Han rundede af med sin spritnye single Make Me High – en sexet
sag som man kan se en sangtekstvideo til på YouTube lige her:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar