Troye Sivan |
Troye Sivan og Gia Woods hengiver sig til kærligheden, mens Josef Salvat og Wrabel fortryder og savner og MAY-A helst bare gerne vil stå på egne ben.
MUSIKNYHEDER af Michael Andersen
1. Popstjernen TROYE SIVAN er fyldt 26 år og har netop udgivet første single fra sit kommende tredje album. Sangen Angel Baby har han selv beskrevet på Twitter som en ”overraskende sprudlende saftig hengivent beundrende power bottom bøsse-ballade.” I videoen prøver han at ægge med sin bare, slanke overkrop. Se den selv på YouTube lige her:
2. GIA WOODS lavede
en del fede musikvideoer til sine første singler og hendes Cut Season EP fra
sidste år, men på det seneste har hun bare udgivet sine singler som audio-filer
uden videoer på YouTube. Den seneste er Oh My God der musikalsk lyder
inspireret af stilen på Madonna’s Confessions on a Dance Floor fra 2005.
Teksten handler om grænseløs hengivenhed for et ”crush” og du kan selv høre den
på YouTube lige her:
3. Den 32-årige
biseksuelle JOSEF SALVAT udgav tidligere på året EP’en The Close/Le
Réveil med hjerteknuste sange. Nu er han aktuel igen med singlen I’m Sorry,
hvor musikken er lidt mere energisk end på EP’en. Han danser selv med på sine
undskyldninger for at fejle i et forhold i videoen på YouTube lige her:
4. WRABEL har udgivet endnu en single fra sit album These Words Are All For You der udkommer fredag den 24. september. Det er sangen London, der handler om at savne byen og en han måske havde en affære med i den. London er i Wrabels vanlige rolige og afslappede stil – en behagelig fornøjelse at lytte til. Prøv selv på YouTube lige her:
5. Den unge, australske
sangerinde MAY-A var med i sidste LGBT-hitparade med videoen til singlen
Central Station med lesbisk romantik i et tog. Nu er hun allerede aktuel igen
med en video til sangen Daffodils. Det er en fin hjertesmerte-ode hvori
hun bønfalder en om ikke at støtte sig op ad hende for hun er selvdestruktiv og
kan dårligt stå på egne ben. Bevidn hendes ærlige erkendelser på YouTube lige
her:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar