søndag den 23. maj 2021

Mexicansk drama om historisk bøsse nu på Netflix

I Et bal for 41 går præsidentens svigersøn på opdagelse i den homoseksuelle underverden i slutningen af det 19. århundredes Mexico.

FILMNYHED af Michael Andersen

Netflix har allerde haft premiere på den mexicanske film Et bal for 41 (El baile de los 41) af den mexicanske instruktør David Pablos. Filmen ligger under kategorien Film baseret på virkelige hændelser. Den fortæller historien om et berygtet politiraid på en hemmelig sammenkomst for bøsser den 17. november 1901 hvor 41 blev arresteret.

Et bal for 41 handler om en 42. deltager i sammenkomsten, nemlig præsidentens svigersøn Ignacio de la Torre y Mier, som blev slettet fra listen af anholdte for at undgå en politisk skandale. Han spilles af den pæne Alfonso Herrera, der fortalte til NBC News at Ignacio ville være blevet en stor politiker i Mexico, hvis hans homoseksualitet ikke var kommet i vejen.

Den 37-årige Alfonso Herrera roste også sin 10 år yngre kollega Emiliano Zurita for at have modet til at spille hans mandlige romantiske objekt i filmen i en tid hvor det mexicanske samfund har det svært med homoseksualitet.

Traileren til Et bal for 41 kan ses på YouTube lige her:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar