Daniel Craig |
Luca Guadigno filmatiserer William
S. Burroughs-novelle hvor 007-stjernen besættes af yngre mand spillet af Drew
Starkey.
FILMNYHED af Michael Andersen
Den
56-årige engelske James Bond-stjerne Daniel Craig har tidligere spillet en
homoseksuel karakter i Netflix-filmen Glass Onion: A Knives Out Mystery, og nu
skal han til det igen. Han har nemlig fået hovedrollen i en ny film med titlen
Queer der er baseret på William S. Burroughs novelle med samme titel. Den
foregår i 1940’erne hvor Lee, som Daniel Craig skal spille, rejser til Mexico
City for at undslippe sit stof-prægede liv i New Orleans i Louisiana. Mens han
navigerer rundt i byen og sine stof-abstinenser, bliver han besat af en ung tjenestemand
i den amerikanske flåde ved navn Allerton. Allerton skal spilles af 30-årige Drew
Starkey der spillede Garrett i Love, Simon fra 2018 og er med i Netflix-serien
Outer Banks. Han slås med sine egne stof-problemer.
Den
52-årige italienske filminstruktør Luca Guadagnino, som blev Oscar-nomineret
for Call Me By Your Name fra 2017 om en teenfyrs forhold til en voksen mand,
skal instruere Queer. Han fortalte i et nyligt interview med Cinecittà at Queer
vil indeholde ”mange og ret skandaløse” sexscener. Han tilføjede: ”Jeg er
lidenskabelig om at observere kroppe i rum, detaljerne af en nakke. Når jeg vælger
mine skuespillere, er jeg ligeglad med om de er gode til skuespil – jeg kigger
efter en tredimensionalitet som kan fanges med kameraet.”
Manuskriptet
til Queer er af Justin Kurtizkes som Luca Guadagnino har samarbejdet med på
filmen Challengers. Der forligger endnu ikke nogen premieredato på Queer.
Drew Starkey |