Længe efter biografpremieren
den 6. oktober 2022 er den homo-romantiske Hollywood-komedie Bros nu endelig
udkommet på DVD. Her reflekteres over filmens succes – eller mangel på samme?
FILMNYHED af Michael Andersen
Bros var den første
homo-romantiske komedie fra et stort Hollywood-studie, Universal, og den
43-årige canadisk-amerikanske skuespiller Luke Macfarlane der havde den ene hovedrolle,
fortalte til Attitude: ”Det er forbløffende at Universal i al sin magt og vælde
besluttede at støtte op om noget der stadig vil have svært ved at nå et
publikum. Det havde jeg ikke forestillet mig.”
I filmen spiller Luke Macfarlane
rollen som Aaron, en muskuløs ejendomsadvokat der møder den nørdede og neurotiske
Bobby spillet af den 44-årige komiker Billy Eichner. Luke fortalte til
Attitude: ”Der er et øjeblik i tiden som Aaron og jeg selv gennemlevede hvor
seksuel frigørelse ikke betyder frigørelse. Vi fik retten til at tage til et
rum fyldt med fyre i bare overkroppe og snave og tage dem med hjem uden at
bekymre sig om at blive sendt i fængsel. Denne seksuelle frigørelse er vigtig.
Og vi gjorde det. Og Aaron er ude af skabet. Men jeg tror den anden del af det
er hjertets virkelige arbejde – at også føle kærlighed – og det er den mere
svære del.”
Ikke tid til hele alfabetet
Bros skulle både være sjov,
repræsentativ og ikke fornærme nogen udover at indtjene penge. ”Den skal være
alting,” fortalte Luke Macfarlane. På nogle områder kom vi til kort i forhold
til andre, men det er film-skabelse – det er historiefortælling.”
Billy Eichner, der var med til
at skrive filmens manuskript, fortalte til Pink News: ”Jeg føler altid pres for
at levere varen, men i sidste ende må man ignorere dette pres. Fordi der er kun
en eller to historier man kan fortælle indenfor én film. Man kan ikke tale til
eksistensen af hver eneste LGBTQ+ person. Det er et meget eklektisk miljø og én
film kan kun bære vægten af de karakterer man prøver at fortælle historien om.”
”Vi kan ikke adressere hver
eneste sag. Der er ikke tid nok i filmen,” tilføjede Luke Macfarlane til
Attitude. ”Vi må godt lave sjov med os selv hvilket for mig altid har føltes
som et tegn på inklusion, når man kan være en del af vittigheden.”
Kritiker-succes
Da Bros havde biografpremiere
i USA, indtjente den skuffende $4,8 millioner, for det kostede $22 millioner at
lave den. Meget har været sagt om hvorfor filmen mon ikke tiltrak mainstreambiografpublikummet
– lige fra homofobi til hård konkurrence i biografernes repertoire og at
markedsføringen var målrettet det heteroseksuelle publikum og ikke det
homoseksuelle kernepublikum.
Luke Macfarlane pointerede til
Attitude, at filmen trods alt havde kritiker-succes: ”Som (co-producer) Judd
(Apatow) har sagt, så er det den bedst-anmeldte film han nogensinde har lavet
og i al metrikken af publikumsværdsættelse - karaktererne og data – den har
klaret sig ganske godt. Indtjeningen var dog ikke hvad jeg havde håbet og drømt
den ville være.”
Om manglen på kassesucces kan
afholde andre filmselskaber fra at lave lignende projekter i fremtiden? ”Jeg
kan ikke forestille mig, det ikke ville, for at sige sandheden,” erkendte Luke
Macfarlane, men han er alligevel taknemmelig for at have været en del af
filmen. ”Billy kunne have skrevet den som en mulighed kun for sig selv. Han
skrev en rigtig karakter for mig der har en drejning. Når jeg ser tilbage på
andre komediefilm, havde kærlighedsobjektet aldrig helt så meget at lave. Og
det var enormt generøst at han gav en mulighed for en anden queer skuespiller
til også at skinne.”
Luke, der spiller cello og
arbejder med træsløjd i sin fritid, tilføjede: ”Lige som ved så mange andre
aspekter af at leve som en åbent homoseksuel person, vil jeg ikke lade
metrikker definere hvordan jeg passer ind i snakken om succes. Jeg ville ikke
ændre noget ved hvem jeg er eller noget ved filmen. Det er ikke trods. Det er
en selvsikkerhed omkring det perspektiv jeg har at tilføje. Det har sin plads.”
Bros kan købes billigt på
DVD eller Blu-ray i større Føtex-butikker eller på udsalg hos CDON lige her: Bros på Blu-ray fra CDON